Dagcentret Kærren - godkendt dagtilbud under § 104

Dagcentret Kærren ved Brørup nær Esbjerg, Kolding og Vejen, er et godkendt aktivitets- og samværstilbud under Lov om social service § 104. 

Målgruppen er voksne personer over 18 år med betydelig varig fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse, og vi har siden 1987 specialiseret os inden for personer med PWS (Prader-Willi Syndrom). I Dagcentret Kærren har vi 10 pladser til rådighed.

Læs mere om vores målgruppe her.

Lov om Social Service § 104

"§ 104. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene."

Læs mere om den pædagogiske tilgang på vores dagcenter her.

Dagligdagen på vores dagcenter

Hver mandag morgen afholdes der planlægningsmøde mellem personalet og brugerne. Her planlægges ugens aktiviteter, hvor brugerne kan vælge sig på det, de i kommende uge har lyst til at beskæftige sig med, inden for de rammer der fastsættes af personalet ud fra sæsoner/årstider.

I 2016 har vi lavet plantekasser ud af gamle pallerammer, som vi passer med såning, fjernelse af ukrudt, høster, graver kartofler op, plukker jordbær, ærter, bønner etc. Ligeledes vinterklargør vi jorden. Arbejdsopgaverne individuelle og er udviklende og vigtige.

I sommerhalvåret står aktiviteterne på græsslåning på vore store plæner, kanttrimning, ligesom vi river grusvejene og plukker bær og frugt fra træer og buske. Alle afgrøder har brugerne med hjem på Oxen, hvor de laves til saft, syltetøj og gele samt indarbejdes i aftenmenuen.

Almindelig oprydning på grunden indgår ligeledes som en del af ugen på Kærren.

Hver torsdag formiddag gør alle rent på Kærren inkl. vask af vores bus, og på skift hjælper en af brugerne i køkkenet med borddækning og opvask.


De 2 værksteder

I 2016 gennemgik Dagcentret Kærrens lokaler en omfattende renovering, og fremtræder i dag moderne og tidssvarende. I samme ombæring implementeredes der 2 værksteder. Det ene hedder ”Solstrålen”, det andet ”Snitteriet”. Navnene har beboerne stemt om og vedtaget.

“Solstrålen”

I dette værksted forefindes forskellige aktiviteter, såsom;

  • Planche-fremstilling
  • Julekort/Fødselsdagskort/Til-og-fra kort
  • Produktion af nøgleringe i forskellige variationer
  • Billedmalerier
  • Perleplader
  • Snapseproduktion – her er vi i naturen og finder de smage/råvarer, som vi skal bruge til snaps
  • Fremstilling af etiketter til fx marmelade og saft, alt sammen fremstillet af egen avl mv.


Arbejdsopgaverne i Solstrålens aktiviteter er sæsonbestemt, således at der fx i efteråret fokuseres på produktion frem mod juleværksted i december.

Alle aktiviteter i Solstrålen er differentierede og planlagt efter ønsker og behov hos den enkelte, og er centreret omkring udviklingspotentiale.

”Snitteriet”

I dette værksted er det træet der udforskes. Vi laver flere forskellige ting i træ, og opgaverne er også her differentierede ud fra den enkeltes formåen og kunnen.​ I dette værksted forefindes aktiviteter, såsom;

  • Produktion af stærekasser
  • Boghylder
  • Varmebrikker

Aktiviteter ud af huset

På Dagcentret Kærren arrangerer vi ture ud af huset til forlystelsessteder som f.eks.:

  • Legoland
  • Løgumgårde Festival
  • Sølund Festival
  • Mariehaven
  • Ribelund Festival
  • Årlig tur ud af huset som afslutning før sommerferien
  • Juleafslutningstur

Vi tager desuden ud til diverse udflugtsmål som;

  • Jernbanemuseum
  • Dyreparker
  • Zoologiske haver
  • Egnsmuseer

Aktiviteterne centreres i det omfang det er muligt, omkring læring.

Motion i dagligdagen

Motion er en stor del af det ugentlige tilbud på Kærren. Vi har hver tirsdag en gåtur i det fri. Her tager vi madpakker med, og går en frisk tur og udforsker de forskellige sanser. Vi afslutter med madpakker. Hver torsdag hele året danser vi folkedans i Vejen. Her møder vi venner og bekendte fra andre institutioner og venskaber skabes på tværs.

I vinterhalvåret lejer vi en gang ugentligt en hal, hvor vi kan dyrke sport. Her vælger beboerne 2 forskellige ting, de gerne vil lave. Sidste år var det hockey og badminton.

Vi deltager desuden ved Idrætsdagen for Syd- og Sønderjyske institutioner i Tønder.

Vi går ture i lokalområdet eller kører ud i egnens naturområder for at gå ture - ofte på 4-5 km. Når vejret ikke tillader udendørs motion, benytter vi de 3 løbebånd, vi har i vores motionsrum.

Motionen på vores dagcenter er implementeret i arbejdsdagen, og er tilrettelagt individuelt til den enkelte bruger.

Desuden passer beboerne plænerne omkring Kærren. Dette giver ligeledes god motion, ligesom det styrker kroppen når der arbejdes i køkkenhaven. Koordination og koncentration er et vigtigt element.

Hygge på dagcenter

Vi foretager også spontane udflugter, hvis gode muligheder opstår (eks. hvalstranding på Henne Strand) . Hver den sidste fredag i måneden, har vi fastlagt ”hyggedag”. Her spiller vi spil, og hører musik. Det er også et fast tilbud, at beboerne kan få massage, hvis de ønsker det.

Hør mere om vores dagtilbud

Har du spørgsmål om vores dagtilbud? For henvendelse/visitering, kontakt vores dagcenter på telefon 75 38 83 88 eller e-mail kontakt@dsioxen.dk. Så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Læs mere om vores dagtilbud på Tilbudsportalen.

DEN SELVEJENDE INSTITUTION OXEN
Vittrup Baunevej 14
6650 Brørup

Kontakt

DEN SELVEJENDE INSTITUTION OXEN

CVR: 10806534

Tlf.: 75 38 83 88

E-mail: kontakt@dsioxen.dk

Sociale medier