Hverdagslivet

​På Oxen er vores formål at beboere lever et liv med maksimal livskvalitet og livsglæde. De miljøterapeutiske rammer præger hverdagen på en sådan måde, at der er stor mulighed for udvikling af kompetencer samt at vedligeholde og bibeholde disse.

Hverdagen

Alle beboerne er behjælpelige med opvaskemaskinen, tøjvask, indkøb, vedligehold af fællesarealer, udendørsarealer og deres egne lejligheder. Vi forsøger så vidt det er muligt og hensigtsmæssigt at inddrage hver enkelt i beslutninger der vedrører deres egen hverdag, selvfølgelig på det niveau de kan magte, således vi altid arbejder i nærmeste udviklingszone (NUZO), hvor udviklingspotentialet er på sit højeste.

Motion er en stor del af hverdagen, da vi ved, at motion skaber fysisk- og psykisk velvære, ligesom vi ved at motion stimulerer hjernens hukommelsescenter og booster humøret.​

Vores beboere motionerer dagligt – dette værende i form af motionscykel, gåture, græsslåning, praktiske opgaver og gøremål og andet.

​Vi arbejder på altid at have den nære relation. Dette gælder både beboerne i mellem, personalet og beboerne imellem, men i særdeleshed også den nære relation vores beboere har til deres familier og pårørende. Derfor vægtes den hjemlige hygge højt. Den nære relation danner grundlag for at arbejdet med mennesker bliver succesfuldt, idet tillid og tryghed er en stor del af denne.​

_________________________________________________________________________________

Vi ved, at en strukturfyldt og forudsigelig hverdag frigiver resurser til at mestre livet.

Endnu en god dag begynder kl. 07:30: (kl. 09:30 i weekender)

Vi mødes i køkkenet kl. 08:00: morgenmad til en god start på dagen.

kl. 08:30 begynder arbejdsdagen for dem, der arbejder på Dagcentret Kærren. Dem, der arbejder ude af huset hentes ca. heromkring med taxa.

Eftermiddagen hjemme på Oxen begynder ca. kl. 15:00 hvor arbejdsdagen slutter. Vi begynder med eftermiddagskaffe, overlap og vores daglige skema hvor vi planlægger resten af dagen i samarbejde med beboerne.

Efterfølgende fra kl. 15:00-18:00 foregår diverse aktiviteter og praktiske gøremål som fx;

  • rengøring
  • vasketøj
  • gåbånd
  • ridning
  • borddækning
  • hjælp i køkkenet
  • Gåture i vores flotte, landlige omgivelser
  • Mandagsindkøb af daglige fornødenheder som shampoo, tandpasta, bom, blade og lotto.

Kl. 18:00 spiser vi aftensmad. Vi får en sund og varieret kost, og her er der plads til at tale om dagens strabadser, samt lave sjov og have hyggeligt samvær.

Efter aftensmaden er der plads til fritidsaktiviteter, hygge, kortspil, iPad indtil ca. kl. 19:30, hvor der er aftenskaffe.

Resten af aftenen indtil kl. 21:30 er der aftenhygge og aktiviteter, som fx. kan være

  • socialt samvær
  • Film, tv og serier
  • aktiviteter
  • skydning
  • trædrejning

Kl. 22:00: godnat og tak for en dejlig dag - vi ses igen i morgen til en frisk dag.

Weekenderne er lidt anderledes. Vi sover lidt længere, og har mere plads til at hygge os i vores lejligheder eller fællesarealer. Derudover er det som oftest her, der er plads til ture ud af huset. Det kan fx. være;

  • Legoland
  • Kolding Storcenter
  • Enghave Dyrepark
  • Bindeballe Købmandsgård
  • Blåvand
  • Lalandia
  • Cafébesøg/restaurantbesøg
  • Biografen
  • Teatret
  • Cirkus
  • Fodboldkamp på Esbjerg Stadion

DEN SELVEJENDE INSTITUTION OXEN
Vittrup Baunevej 14
6650 Brørup

Kontakt

DEN SELVEJENDE INSTITUTION OXEN

CVR: 10806534

Tlf.: 75 38 83 88

E-mail: kontakt@dsioxen.dk

Har du nogle spørgmål til os?

​Skriv endelig til os, hvis du har nogle spørgsmål til
​vores dagcenter eller botilbud.

 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Sociale medier