Pårørendesamarbejde

Samarbejdsdag

På Oxen vægtes et konstruktivt og godt pårørende samarbejde meget højt. Vi tror på, at jo bedre et pårørendesamarbejde er, jo større trivsel er der for den enkelte beboer. Dette betyder bl.a. at vi 1x årligt inviterer til samarbejdsdag her på Oxen.

Dagen indeholder hyggelig samvær med god mad og aktiviteter i gårdhaven. Det er sjovt og hyggeligt, og der dystes hårdt for at vinde på sit hold. Endvidere er der møder, hvor beboerne kommer med ris og ros til Oxen - samt hvor pårørende kommenterer på indhold, dagligdag og aktiviteter. Dette er altid en god dag, hvor vi er sammen med hinanden, og hvor man bliver hørt både som pårørende og som beboer. Endvidere orienteres der fra Oxens ledelse omkring fremtidsstrategier og året der gik. Vi får altid dejlig mad og hjemmebagt kage, og det hænder også at de pårørende går på æblerov i vores mange æbletræer. Personalets familier deltager også om muligt, og alle har en god og sjov dag.

Endvidere er vi ofte i dialog med pårørende - man er altid velkommen til at ringe, hvis man har brug for sparring, eller hvis der skulle opstå andet behov.

Hjemmebesøg

Vi er altid beboerne behjælpelige med at besøge deres familier. Dette kan indebære kørsel til/fra toge og busser, men også befordring til og fra forældre/pårørendes hjem. Vi deltager også i hjemmebesøg, hvis dette skulle være behovet. Vi ved, hvor vigtig gode relationer til familien er, og vi er i den sammenhæng behjælpelig med det den enkelte har behov for.

Besøg hos os

Døren på Oxen er altid åben. Det betyder, at man som pårørende er meget velkommen til at komme på besøg. Dette kan være på kaffebesøg men også til overnatning eller på weekend. Vi har et gæsteværelse, hvor der ind i mellem er pårørende der overnatter. ​Man er velkommen til at spise med og deltage i dagligdagen.

​Det sker også, at pårørende deltager i pinsefest, juleaften og nytårsaften samt andre højtider. Pårørende inviteres også til fødselsdage, og de deltager som udgangspunkt altid.

Julefrokost

Hvert år inviterer Oxen alle pårørende til juleværksted og julefrokost. Det er en super god dag, hvor beboerne viser det frem, de har lavet i årets løb. Der er endvidere handel, hvor man kan købe disse fine ting. Derefter er der julefrokost med alt hjertet begærer, samt kaffe og hjemmebagte småkager. Det er desuden en fast tradition, at vi spiller pakkespil. Det plejer IKKE at være kedeligt - det handler om at få så mange pakker som muligt og både beboere, personale og pårørende kæmper hver deres kamp for at skrabe dejlige gaver til sig. En dag alle elsker. 

​Sparring

Vi stiller os endvidere til rådighed for sparring til forældre med hjemmeboende børn og voksne med PWS. Kontakt os