Et helhedsorienteret tilbud med både botilbud og dagtilbud, hvor der skabes sammenhæng, tryghed og udvikling i hverdagen.
Et helhedsorienteret tilbud med både botilbud og dagtilbud, hvor der skabes sammenhæng, tryghed og udvikling i hverdagen.
Velkommen til Den Selvejende Institution Oxen. Et botilbud og dagcenter for voksne med betydelig og varig fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse.
Oxen er et højt specialiseret botilbud for voksne over 18 år med betydelig og varig fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse. Botilbuddet er godkendt efter Lov om Social Service §§ 107 og 108 og har eget internt aktivitets- og samværstilbud efter § 104.
Vi er beliggende i Vejen Kommune, tæt på Vejen, Esbjerg og Kolding, i rolige og landlige omgivelser, der understøtter tryghed, struktur og livskvalitet.
Siden opstarten i 1987 har Oxen specialiseret sig i mennesker med Prader-Willi Syndrom. Vi har derfor mange års erfaring med målgruppens særlige behov og arbejder målrettet med genkendelighed, forudsigelighed, relationer og en tydelig pædagogisk ramme.
Oxen har 10 pladser i botilbuddet og 10 pladser i dagcentret. Vi er kendetegnet ved høj beboer- og medarbejderanciennitet, hvilket bidrager til stabile, trygge og hjemlige rammer.
I vores botilbud arbejder vi ud fra et grundlæggende menneskesyn om, at alle beboere er unikke og har ret til medbestemmelse i eget liv. Vores opgave er at støtte den enkelte med respekt for individuelle forudsætninger, behov og muligheder.
Du er velkommen til at læse mere på hjemmesiden eller kontakte os via kontaktformularen.
Velkommen hos vores dagtilbud! Vi er et godkendt aktivitets- og samværstilbud for voksne personer over 18 år med betydelig varig fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse. Vores dagtilbud har siden 1994 skabt trygge og hjemlige rammer for voksne med særlige behov, og har siden opstarten specialiseret os inden for mennesker med Prader-Willi Syndrom (PWS). Vores hyggelige dagtilbud har 10 pladser til rådighed. Tjek os ud under fanen "Dagtilbud".
På vores dagtilbud arrangerer vi ofte ture ud af huset til f.eks. Legoland, festivaler, dyreparker og egnsmuseer.
Aktiviteter: