Historie og godkendelse

Oxen har en lang og særlig historie, som stadig præger stedet i dag. Bygningerne blev oprindeligt opført som lokal skole i 1902 og har gennem årene dannet ramme om både undervisning, håndværk, produktion og menneskeligt nærvær.

I 1960’erne og 1970’erne blev stedet anvendt som porcelænsfabrik, og i perioden 1980–1987 blev der drevet møbelfabrik på matriklen.

Oxens omsorgsopgave begyndte i 1986, hvor stedet startede som plejefamilie. Den hjemlige tilgang, nærheden og respekten for det enkelte menneske har siden været en grundlæggende del af Oxens identitet — og præger fortsat måden, vi indretter og driver vores botilbud på.

I 1986 brændte hovedbygningen, og året efter blev Oxen godkendt som selvejende institution og døgntilbud. Siden 1987 har Oxen udviklet sig til et højt specialiseret bo- og dagtilbud med et særligt speciale inden for mennesker med Prader-Willi syndrom.

I dag rummer Den Selvejende Institution Oxen både Botilbuddet Oxen, godkendt efter servicelovens §§ 107 og 108, og Dagcentret Kærren, godkendt efter servicelovens § 104.

Botilbuddet har 10 pladser, og dagcentret har 10 pladser. De fysiske rammer er løbende blevet moderniseret, renoveret og udbygget. I dag består botilbuddet af moderne 2-rums boliger med eget toilet samt hjemlige og overskuelige fællesarealer, der understøtter tryghed, fællesskab og en god hverdag.

Godkendelser og tilsyn

Den Selvejende Institution Oxen er underlagt tilsyn fra relevante myndigheder. Tilsynene er med til at sikre, at tilbuddet fortsat lever op til gældende krav til kvalitet, faglighed, sundhed og sikkerhed.

Seneste tilsyn fra Socialtilsyn Syd
Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn
Publiceret: 28.10.2024

Socialtilsyn Syd har vurderet, at tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet, jf. lov om socialtilsyn § 6.

Læs seneste tilsynsrapport på Tilbudsportalen

Styrelsen for Patientsikkerhed
Oxen er godkendt ved reaktivt tilsyn af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Se rapporten på stps.dk