Bliv pædagog på Oxen – og vær med til at skabe ro, relationer og livsglæde

Vil du være med til at skabe ro, mening og livsglæde i hverdagen?

På Oxen bliver pædagogik ikke kun noget, vi taler om. Det er noget, vi gør – hver dag.

Hos os møder du et hjemligt miljø, hvor tryghed, relationer og struktur går hånd i hånd. En hverdag, hvor små fremskridt bliver bemærket og fejret, og hvor genkendelighed og forudsigelighed gør en reel forskel for de mennesker, vi er sat i verden for at støtte.

Du bliver en del af en stabil medarbejdergruppe med høj anciennitet, stærkt sammenhold og et arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og løfter opgaven i fællesskab. Mange af vores medarbejdere har været hos os i mere end 10 år, nogle i 30 år. Det er vi stolte af! Det skyldes blandt andet et stærkt fællesskab, høj faglighed og omsorg for hinanden. Hos os tager vi fagligheden alvorligt, men ikke os selv alt for højtideligt. Der er plads til både struktur, nærvær, humor og de små øjeblikke, der gør hverdagen særlig.

Den Selvejende Institution Oxen søger empatiske og fagligt stærke pædagoger til vores højt specialiserede bo- og dagtilbud for voksne over 18 år med betydelig og varig fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse – med særlig specialisering i Prader-Willi Syndrom, PWS. Oxen har arbejdet med målgruppen siden 1987 og er blandt Danmarks mest erfarne og specialiserede tilbud på området.

Hos os tror vi på, at forudsigelighed frigiver ressourcer, og at den gode relation er fundamentet for al pædagogisk praksis. Ingen dage er helt ens. Nogle dage handler om struktur og forudsigelighed. Andre dage handler om at gribe de små øjeblikke, skabe gode oplevelser eller fejre et fremskridt, som måske har været længe undervejs. Vi prioriterer fælles oplevelser og minder, der skaber glæde og fællesskab – hvad enten det er festivalbesøg, hotelovernatninger eller ferie i sommerhus. Fælles for alle dage er, at relationen kommer først.

Se mere om jobbet på jobindex: Virksomhedsprofil - Oxen