Botilbuddet Oxen
Botilbuddet Oxen er godkendt som døgninstitution efter Lov om social service §§ 107 og 108.
Servicelovens § 107
Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for støtte.
Servicelovens § 108
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som har behov for omfattende hjælp til almindelige daglige funktioner, pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis.
Dagtilbuddet Kærren
Dagtilbuddet Kærren er godkendt som aktivitets- og samværstilbud efter Lov om social service § 104.
Servicelovens § 104
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer med henblik på at opretholde eller forbedre personlige færdigheder og livsvilkår.
Seneste tilsyn – Socialtilsyn Syd
Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn
Publiceret: 28.10.2024
Konklusion:
I forbindelse med det driftsorienterede tilsyn har Socialtilsyn Syd vurderet, at tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet, jf. Lov om socialtilsyn § 6.
Læs seneste tilsynsrapport her.
✔ Godkendt ved reaktivt tilsyn af Styrelsen for Patientsikkerhed - Se rapport her.